| Et skridt hen imod Europa |
|  |
Af Jens-Kristian Lütken, landsformand for SILBA
Chisinau er en trist sovjetisk provinsby, som ved historiens mellemkomst er blevet hovedstad i Europas fattigste land, Moldova. Byens unge samles i parken, som er eneste åndehul i den grå og faldefærdige hovedstad. Her udspiller udelivet sig på samme måde som i resten af Sydeuropa. For en stund er fattigdommen glemt. Her er de unge lige så smarte som i resten af Europa, og emnet er det samme: det seneste sladder fra Facebook. Alle har en ny smart mobiltelefon, men som en pige syrligt bemærker, så er der ingen, som har råd til taletidskort.
Parlamentsvalget den 29. juni var måske et skridt væk fra jammerligheden, og et skridt mod demokrati, øget velstand og EU. Det lykkedes oppositionen at vinde en snæver sejr over det regerende kommunistparti og efterfølgende danne en ny regering. Imidlertid fik ingen af de to politiske blokke stemmer nok til at udpege en ny præsident. Og det kan kan betyde, at der på ny skal afholdes valg i april næste år.
På trods af de mange forbehold, så er den nuværende situation en unik mulighed for at knytte Moldova tættere til EU og dermed sikre en demokratisk udvikling i landet.
Moldova er i dag kilde til ustabilitet i EUs naboområde. Det skyldes især udbryderrepublikken Transnistria, som ifølge talrige rapporter står bag illegalt våbensalg, organiseret kriminalitet og kvindehandel. Et demokratisk Moldova tæt knyttet til EU vil have større mulighed for at afslutte konflikten. Et større engagement fra EU er ganske enkelt tvingende nødvendigt, idet kun EU kan ligge pres på Rusland, som reelt er nøglen til at løse konflikten.
Desværre rummer EUs ny naboskabspolitik reelt ikke redskaberne til at hjælpe Moldova nærmere et stabilt demokrati. Det er nemlig ikke flere velmenende bistandsprojekter, skåltaler og hensigtserklæringer, der er brug for. I stedet er der brug for et perspektiv om EU-medlemskab, så snart landet lever op til Københavner-kriterierne om demokrati, overholdelse af menneskerettighederne, retsforholdene og markedsøkonomi.
Det er Moldova selv, som skal gennemføre reformer og ændre den politiske kultur. Nok så mange bistandspenge kan ikke gøre en forskel, hvis der ikke er politisk vilje til at foretage nødvendige, men upopulære beslutninger.
EU må ikke miste den nuværende mulighed for at knytte Moldova tættere til unionen og dermed sikre stabilitet og udvikling i den fattigste del af det europæiske kontinent.
-Artiklen kan også læses i Flensborg Avis den 24. august 2009.
Chisinau er en trist sovjetisk provinsby, som ved historiens mellemkomst er blevet hovedstad i Europas fattigste land, Moldova. Byens unge samles i parken, som er eneste åndehul i den grå og faldefærdige hovedstad. Her udspiller udelivet sig på samme måde som i resten af Sydeuropa. For en stund er fattigdommen glemt. Her er de unge lige så smarte som i resten af Europa, og emnet er det samme: det seneste sladder fra Facebook. Alle har en ny smart mobiltelefon, men som en pige syrligt bemærker, så er der ingen, som har råd til taletidskort.Parlamentsvalget den 29. juni var måske et skridt væk fra jammerligheden, og et skridt mod demokrati, øget velstand og EU. Det lykkedes oppositionen at vinde en snæver sejr over det regerende kommunistparti og efterfølgende danne en ny regering. Imidlertid fik ingen af de to politiske blokke stemmer nok til at udpege en ny præsident. Og det kan kan betyde, at der på ny skal afholdes valg i april næste år.På trods af de mange forbehold, så er den nuværende situation en unik mulighed for at knytte Moldova tættere til EU og dermed sikre en demokratisk udvikling i landet.Moldova er i dag kilde til ustabilitet i EUs naboområde. Det skyldes især udbryderrepublikken Transnistria, som ifølge talrige rapporter står bag illegalt våbensalg, organiseret kriminalitet og kvindehandel. Et demokratisk Moldova tæt knyttet til EU vil have større mulighed for at afslutte konflikten. Et større engagement fra EU er ganske enkelt tvingende nødvendigt, idet kun EU kan ligge pres på Rusland, som reelt er nøglen til at løse konflikten.Desværre rummer EUs ny naboskabspolitik reelt ikke redskaberne til at hjælpe Moldova nærmere et stabilt demokrati. Det er nemlig ikke flere velmenende bistandsprojekter, skåltaler og hensigtserklæringer, der er brug for. I stedet er der brug for et perspektiv om EU-medlemskab, så snart landet lever op til Københavner-kriterierne om demokrati, overholdelse af menneskerettighederne, retsforholdene og markedsøkonomi.Det er Moldova selv, som skal gennemføre reformer og ændre den politiske kultur. Nok så mange bistandspenge kan ikke gøre en forskel, hvis der ikke er politisk vilje til at foretage nødvendige, men upopulære beslutninger.EU må ikke miste den nuværende mulighed for at knytte Moldova tættere til unionen og dermed sikre stabilitet og udvikling i den fattigste del af det europæiske kontinent.
